Til startsiden

Foldning af frøposer

Jeg samler efterhånden frø af en hel del planter i min have. Nogle af dem opbevarer jeg i lukkede plastposer, men jeg kan godt lide papirposer, og jeg synes, at det er sjovt at folde dem selv. Man kan også lige pludselig have brug for en frøpose, når man uventet har fået nogle spændende frø, og har man så et stykke papir, en reklame eller en gammel avis ved hånden, kan man folde sig en frøpose.

Jeg bruger mest genbrugspapir, f.eks. printerudskrifter med kun tekst på den ene side. Skal det være finere, kan man bruge dekoreret papir, f.eks. gavepapir.

Der findes utroligt mange forskellige måder at folde frøposer på. Jeg synes, at de skal være selvlukkende, så man ikke behøver at lukke dem med tape, clips el.lign. Jeg viser her et udpluk. Vejledninger til dem alle til udskrift kan downloades her. Mangler din favoritfrøpose, har du andre forslag eller tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive en e-mail til mig.

Signaturforklaring

Frøposer

Den enkleste frøpose er virkeligt meget enkel. Den foldes fint af et stykke A5 eller A4-papir men er også god at folde af den kassebon eller en anden stump papir, man tilfældigvis har i lommen:

Her er en anden ret enkel pose, som er velegnet til at lave af tilfældig stump papir, men et A5-ark er naturligvis også fint:




Den næste er min anden-favorit, den er også enkel. Den har den fordel, at den lukker meget tæt og er egnet til små frø. Jeg folder den oftest af et stykke A5-papir (et A4, der er delt i to):




Så kommer min favorit, som jeg iær bruger til arkivering af frø. Den er noget mere kompliceret, men efter at have lavet den nogle gange, går det let. Jeg folder den altid af et stykke A4-papir. Tegningen viser, hvordan man folder kuverten med 'hældetud' til frøene og i teksten står, hvordan den lille ændring, der giver en 'almindelig' kuvert, som man kan lægge et brev eller små poser med frø i. På youtube er der en video, hvor en amerikansk pige viser foldningen af den almindelige kuvert, og på bloggen Bergmanns Have er en lang billedserie, der viser foldningen af den almindelige kuvert.




Her kommer to frøposer, der skal foldes af kvadratisk papir. Både A4 og A5 er godt som udgangspunkt, hvis det først foldes diagonalt i den ene ende og klippes kvadratisk:








En mulighed er at lave limede poser af den type, man normalt køber frø i. Der er mange andre designs på nettet: Links til mange med fine motiver findes på Dave's Garden.






Nogle bruger frimærkeposer af 'pergament' (pergamyn). Man kan selv lave nogle tilsvarende poser af papir (lukkes som vist nedenfor):






Til sidst kommer en tegning, der viser, hvordan en frøpose af papir eller 'pergament' kan lukkes, så den ikke åbner af sig selv. Det er den måde, købmænd mv. ofte lukkede papirposer med varer i gamle dage.






Mange bruger lynlåsposer af plast. Jeg esynes, at de er upraktiske, fordi man ikke kan hælde små frø ud af dem. Et billigt sted at købe dem er hos Grafical.dk - vil du have dem meget billigt, så registrer som bruger og få deres nyhedsbrev. En gang i mellem har de en dag med gratis levering, så kan man få 1000 poser for ca. 30 kr!

Til startsiden


Har du forslag eller tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive en e-mail til mig.