Til startsiden Read this page in English

Drejning af en æske eller dåse med låg

En dåse med låg er ikke det første, man skal prøve at dreje. Det kræver nogen øvelse, især hvis låget skal passe helt tæt, som i fremgangsmåden beskrevet herunder (hvor der ikke er angivet andet, bruges et almindeligt u-stål):

1. Man starter med at spænde træklodsen op mellem medbringer og pinol og dreje den rund som normalt. Der drejes en tap til opspænding i spændepatron i begge ender.
2. Emnet spændes op i spændepatronen. Den del, der skal blive til den nederste del af dåsen, skilles fra, enten med et meget tyndt stikstål eller bedre med en nedstryger: nedstrygeren holdes mod træet mens drejebænken kører og nedstrygeren bevæges langsomt frem og tilbage for ikke at den skal stoppes til med savsmuld.
   Man kunne også have delt klodsen mens den var spændt op mellem pinol og medbringer, men det er lettere når klodsen er spændt op i spændepatronen, så den ene del kan falde af, når der er savet igennem. Ellers risikerer man, at stikstål eller nedstryger kommer i klemme og bliver vredet med rundt.

3. Den del, der skal være låg, sidder nu i spændepatronen. Enden og siderne rettes af og hullet, som skal passe med den nederste del drejes. Dette kan være lidt vanskeligt at gøre med et u-stål, så man kan evt. skarbe den del. Man kan f.eks. bruge et stikstål eller en mejsel som skraber. Det er vigtigt, a siderne på hullet er paralelle for at låget kan sidde godt fast på dåsen.
    Den første del af lågets form drejes nu groft til.

4. Låget udhules og pudses indvendigt. Der drejes videre på den ydre form og låget drejes fri. Der skal evt. være lidt materiale til overs på ydersiden til tilpasning til den nederste del af dåsen.

5. Den anden træklods spændes nu op og rettes af på siden og på enden. Nu kommer det vanskeligste: der skal drejes en tap, som låget passer stramt ned over. Igen her kan man skrabe, hvis man føler at det er det sikreste. Låges skal lige akkurat kunne bankes på (et let slag med hånden, ikke vold). Hvis man får drejet tappen en smule for lille kan man prøve at gøre træet vådt eller komme lidt køkkenrulle imellem. det ikke er nok, drejer man bare tappen af og laver en ny.
    Det en god ide at starte udhulingen, da det let kan gå galt med udhulingen helt oppe ved kanten. Hvis man får ødelagt tappen ved udhulingen kan man nemt lave en ny på dette stadium.

6. Låget sættes nu på. For at sikre, at det sidder godt fast, kan man gøre træet vådt.

7. Den ydre form på låget drejes færdig og resten af den ydre form eller i hvert fald den øverste del drejes færdig. Låget og toppen af bunden pudses. Låget bankes forsigtigt af og bunden drejes færdig og pudses og stikkes til sidst af et par mm under den endelige bund.     Tappen, som låget passer ned over, kan drejes eller pudses lidt mindre, for at låget ikke skal sidde for stramt.

8. Den stump, der bliver siddende tilbage i spændepatronen drejes til til brug som træpatron til opspænding af dåsens underdel til afdrejning og pudsning af bunden. Samme metode som for låget bruges for at den kommer til at sidde godt fast. Træpatronen lave, så den holde på ydersiden af dåsen. Den kunne også laves som en tap, der passer ind i dåsen, men det vile give en risiko for, at dåsen revnede.


For lidt større æsker, eller hvis låget ikke sidder godt fast på underdelen under drejningen, eller underdelen ikke sidder godt fast i træpatronen ved afdrejning af bunden eller hvis der er er vanskelige steder i drejningen, kan det være en god hjælp at bruge pinolen som støtte og ekstra sikkerhed. Det har jeg skrevet lidt om på en side for sig.

Der er mange måder, man udforme pasningen mellem låg og underdel. Det har jeg skrevet lidt om.


Søg på mine sider:

Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.


Tilbage til 'Introduktion til trædrejningsteknikker'

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning