| Til startsiden | Read this page in English |
|
Dekoration af træ
Nogle mener, at træet skal tale for sig selv og at det kun er formen man bør arbejde med. Andre synes, at dekoration af træet med farver, udskæring mm. kan give et meget mere interessant resultat. Man må naturligvis selv finde ud af, hvad man synes.Man får i hvert fald mulighed for et langt mere varieret udseende, hvis man kombinerer de formgivningsmæssige muligheder med de mange muligheder for dekoration. Jeg har ikke selv lavet tilstrækkeligt mang ting til at have fundet min fortrukne stil og jeg eksperimenterer meget.
Vælg eventuelt at hoppe direkte til dekoration med:
drejning, indboring af træ, farvning med træ, udskæring, maling, bejdse mm, krakelering, jernacetat, ammoniak, bladmetal, brænding
Drejede dekorationer
Med drejestålet kan man lave et utal af forskellige dekorationer med riller osv. Det er meget enkelt og giver en dekoration, der passer til træets og drejningens natur.En speciel teknik er 'Ornamental turning'. Den kræver mere end en almindelig drejebænk og er efter min mening ikke så interessant, fordi der ikke er meget håndværk i det, men mere maskinteknik. Du kan læse mere på f.eks. Ornamental Turners International, Ornamental Turning og Ornamental Turning Center.
Effekter der minder lidt om 'rigtig ornamental turning' kan opnås med specialværktøj som f.eks. Robert Sorbys spiral- og teksturdrejningssystem. Jeg har ikke selv erfaring med den type værktøj, men jeg har planer om at prøve at lave noget selv.
Indboring af træ
Ved at bore huller i emnet inden det er færdigdrejet og lime runde stykker træ ind i hullerne, kan man opnå en meget virkningsfuld dekoration. Til højre er vist et eksempel med palisander indboret i bøg. Emnet er først drejet rundt, derefter er træstykkerne indboret, og så er emnet drejet færdigt. De runde træstykker, der skal indbores, kan nemt laves i alle størrelser på drejebænken.
Farvning med træ
Farvede striber kan laves ved at presse et stykke træ, der er formet som en flad tilspidset pind, ind mod det roterende emne. Ibenholt og wenge giver mørke/sorte farver, rosentræ (palisander) giver en rødlig farve. Purpleheart og padauk kan også bruges, og sikkert mange, mange andre.Udskæringer
Der er mange muligheder for at bruge udskæring i træet som dekoration. Jeg kan selv godt lide borter med enkle geometriske mønstre i karvskæring.Udskæringer, der går hele vejen igennem træet, kan også være meget dekorative, f.eks. som en bort øverst på en skål.
Maling, bejdsning mm.
Maling kan fuldstændig ændre emnets udseende. Man skal være lidt modig for at gøre det, men så kan man også opnå fantastiske resultater.
Jeg har eksperimenteret med både akvarelfarver, som jeg har fikseret med en efterfølgende behandling med linolie, og med farvet blæk (brug typer, der er lysægte).
Krakelering af maling har været meget moderne for et par år siden, men det er ikke lige min smag. Nogle trædrejere forstår dog at udnytte det på en meget virkningsfuld og elegant måde. Hun har f.eks. rundt om en sortfarvet krukke et bånd med bladguld (slagmetal), der er dækket med sort krakeleret maling. Det giver en fantastisk effekt.
Farvning med jernacetat
Farvning med jernacetat (Fe(CH3COO)2) er ret populært; nok fordi det er lidt spændende at lave sin egen hjemmelavede lyse væske, der som et tryllemiddel farver træet mørkt. Farven, der kan opnås, varierer fra brunlige og blålige nuancer til helt sort. Jeg synes ikke selv, at denne metode har specielle fordele frem for andre typer farver og jeg synes heller ikke særlig godt om den lidt blålige farve. Jeg kan meget bedre lide farven man får ved kunstig ældning med ammoniak (se nedenfor).
Fremgangsmåden er enkel: et stykke ståluld - nogenlunde halvt så stort som en lommetændstiksæske - lægges i et lille syltetøjsglas omkring halvt fuldt med eddike til dagen efter. Ståltråd, gamle jernsøm (ikke galvaniserede) mm kan også bruges, men ståluld er mest effektivt pga den store overflade. Eddikesyren i eddiken reagerer med jernet fra stålulden og danner jernacetat. Væsken påføres emnet med pensel eller klud - den kan evt. fortyndes for at opnå en lysere farve. Træet farves umiddelbart ved at jernacetaten reagerer med træets indhold af garvesyre. Det er også årsagen til, at resultat er meget afhængigt af træsorten. Elm og specielt eg indholder meget garvesyre og farves derfor kraftigt.
Hvis man vil opnå en kraftigere farvning, kan emnet først gives en omgang garvesyre (garvesyren købes som pulver (Brygland.dk, evt. Vinøl Hobby) og opløses i vand. Garvesyren tilsættes lidt efter lidt ind til der ikke kan opløses mere i vandet og der ligger lidt tilbage på bunden).
I stedet for jernacetat skulle man kunne opnå den samme effekt med jernvitriol, som blandt andet bruges til mosfjerning i græsplæner, men jeg har ikke prøvet det.
Til sidst gives evt. en almindelig overfladebehandling med olie, voks eller lak.
Dampning med ammoniak
Egetræ kan med ammoniakdampe farves til en skala fra smuk gylden brun over en varm mørkere brun til meget mørk, næsten sort. Fremgangsmåden er enkel: træemnet lægges i en beholder med låg og et lille bæger med ammoniak (3-dobbelt salmiakspiritus) stilles ned ved siden af og låget lægges på. Ammoniakdampene farver efterhånden træet og jo længere, man ladere det stå, jo mørkere bliver farven. En pæn mørkebrun farve kræver normalt dampning i en uges tid. Meget store emner kan dampes i en stor lukket plastikpose.Ammoniakdampning kan bruges på andre træsorter end eg, men jeg har ikke prøvet ret mange træsorter. Fyr får en grå farve som om det har været udsat for sol og regn i lang tid.
Bladmetal
Stor blanke metalliserede overflader er ikke min smag, men jeg synes, at f.eks. en smal guldstribe på en mørk træsort er meget flot. &Aelig;gte bladguld og -sølv er meget dyrt, men aluminium, kobber og det guldfarvede 'slagmetal' er mere rimeligt i pris. Teknikken er meget enkel. Det område, der skal metalliseres, drejes færdigt og lakeres - gerne med shellak eller en anden hurtigttørrende lak. Når lakken er tør påføres 'guldgrund', der er en speciel klæber, der købes sammen med bladmetallet. Jeg har altid brugt vandbaseret guldgrund, men den oliebaserede skulle give en glattere overflade, men den er meget langsommere at arbejde med. Når guldgrunden er tørret til den klistrer, men ikke er fugtig, lægges metallet forsigtigt på. Passende stykker metal kan klippes ud med en saks og håndteres med en pincet, der er rund i enden. Metallet glattes derefter med en pensel eller en blød klud el.lign. Guldgrunden skal nu have tid til at hærde og derefter fjernes overskydende metalrester med en pensel, en klud eller med meget fint slibepapir. Til sidst skal metallet lakeres, for at hindre oxidation og for at gøre det mere robust. Af hensyn til farven kan det undlades at lakere aluminium, som ikke patineres med tiden.Metallerne kan evt. inden lakering patineres, f.eks. kan kobber irres grønt eller blåt, men det har jeg ingen erfaring med. Patineret bladkobber kan også købes i forskellige farver.
Dekoration ved brænding
Mønstre kan laves med en glødeskriver. Mere velegnet er dog efter min mening en loddekolbe med en meget fin spids og en væsentligt højere arbejdstemperatur end til almindelig tin/bly-lodning, typisk ca. 500 °C.Brænding af streger med tråd
Brænding af streger med en metaltråd er en velkendt teknik. Der drejes en lille fordybning dér, hvor stregen skal være. Derefter brændes træet med en metaltråd i passende tykkelse ved at holde tråden stramt mod det roterende emne, eventuelt rundt om emnet så den dækker næsten hele omkredsen. Stålwire fungerer vældig godt. I hver ende af wiren kan fastgøres et par tværpinde, som man kan holde i. Den kan også spændes op i en nedstrygerbue, så den bliver lettere at styre.
| Søg på mine sider: |