Til startsiden Read this page in English

Drejning med/mod træets årer

Alle, der drejer, har oplevet, at træet nogle steder flosser og bliver revet op. Dette problem kan ikke helt undgås, men der kan gøres meget for at mindske det. Det vigtigste er at værktøjet er skarpt, at man bruger det med den rigtige teknik og at man arbejder med træets årer.
    Hvad det vil sige at arbejde med træets årer kan man bedst forstå, hvis man tænker på, at træet består af stærke fibre, som ikke hænger helt så stærkt sammen med hinanden.
    Hvis man har en flade, hvor fibrene er skåret skråt over, vil det gøre en forskel, om man prøver at skære den ene eller den anden vej. Hvis man, som på figuren til højre, skærer, så fibrene peger mod værktøjet, vil æggen have tendens til at glide ind mellem fibrene og rive dem fra hinanden. Derved bliver der stor risiko for, at fibrene bliver revet over i stedet i stedet for at blive skåret over med et rent snit.
    Hvis man derimod skærer i den retning, som fibrene peger, vil æggen trykke fibrene sammen mod dem nedenunder, så risikoen for at rive dem fra hinanden bliver mindsket. Desuden er der ikke risiko for, at æggen kommer ind imellem fibrene, da den ikke bevæger sig imod enden af fibrene men væk fra den.

Man skal altså dreje så man skærer 'ud over' enden af fibrene som illustreret på figuren herunder.
    I skåle i sidetræ skal man på ydersiden dreje fra bunden og op mod kanten og på indersiden fra kanten og ned mod bunden som vist til venstre på tegningen nedenfor.
    Ved almindelig langsdrejning, skal man altid dreje fra det tykkeste mod det tyndeste sted som vist til højre på tegningen. Det betyder, at man ikke kan dreje ned i en fordybning og videre op på den anden side, men må vende jernet og starte fra den anden side og ned mod bunden.
    Bægre, dåse osv. i endetræ, hvor fibrene gå parallelt med drejebænkens akse, skal i teorien udhules fra bunden og op mod toppen, men det er uhensigtsmæssigt, så her vil man normalt dreje mod træets årere. På ydersiden drejes som almindelig langsdrejning fra det højeste mod det laveste punkt.



Det er dog ikke strengt nødvendigt altid at dreje med træets årer. Især i grønt (frisk/vådt) træ er det ikke så afgørende, og i nogle tilfælde er det eneste, der kan lade sig gøre eller det mest praktiske at dreje mod årerne. Hvis man er nødt til at dreje mod årerne får man det bedste resultat ved at bruge et meget skarpt jern og tage et forsigtigt snit med en meget lille spån.

    Hvis man drejer helt parallelt med fibrene som f.eks. på en flad skive til et skærebræt eller hvis man drejer helt vinkelret på fibrene som f.eks. på en flad bund på en dåse i endetræ, er det uden betydning, hvilken vej man drejer.


Videre til 'Drejebænkens hastighed'

Tilbage til 'Introduktion til trædrejningsteknikker'

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning

Søg på mine sider:
Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.