Til startsiden Read this page in Egnlish

Drejning af en skål i tørt træ

En skål er en god ting at lave som det første, når man skal lære at dreje. Min fremgangsmåde er beskrevet nedenfor. Tallene henviser til figuren til højre. Tegningerne viser emnet set oppefra.

Man starter med at spænde et passende stykke træ op på planskiven. Træsorten er ikke afgørende, men løvtræ er generelt lettere at opnå en pæn overflade på end nåletræ. Træstykket skal være frit for revner medmindre man ligefrem vil udnytte revnerne dekorativt. Årerne i træet skal ligge parallelt med fladen, som træet opspændes på.
    Stykket kan være savet ud af en planke. Man kan sagtens starte med et firkantet stykke, men nogle fortrækker at save hjørnerne af, så det bliver ottekantet eller ligefrem at save det rundt. Ved store emner, er det normalt hurtigst, hvis man saver dem noget til først. Et passende stykke at begynde med er 15-20 cm bredt og ca. 5 cm tykt.
    Pinolhøjden sætter en begrænsning for, hvor stor en skål, man kan lave, og man kan naturligvis dreje en større skål, hvis man saver klodsen til, end hvis den er firkantet. Hvis man f.eks. har en pinolhøjde på 15 cm kan man lave en skål på knap 30 cm i diameter, hvis man starter med et rundt emne men kun på knap 21 cm, hvis man starter med et kvadratisk stykke træ.
    Der er mange måder at spænde træstykket op på som også omtalt under opspændingsteknikker. Jeg plejer at bruge en planskive, men en skruepatron er også velegnet. På planskiven er det vigtigt at skruerne er lange nok og der er nok af dem til at holde træet godt fast. Nogle planskiver har kun tre skruehuller og det er ofte for lidt. Så kan man bore nogle flere skruehuller i planskiven. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at skruerne ikke kommer til at gå ned i den del af træet, som skal være den færdige skål.
    Til drejningen af en skål kan man oftest klare sig med udelukkende at bruge et u-jern, f.eks. 10 eller 13 mm (u-jernet hedder faktisk 'bowl gouge' på engelsk og det betyder lige netop 'skål-jern'). Det kan dog nogle gange være en fordel at supplere med f.eks. et rundt og et fladt skrabejern.

1. Nu til selve drejningen: Anlægget anbringes på den flade side af træklodsen, så det står vinkelret på drejebænkens drejeakse. Først skal emnet rettest af på den store flade. Det gør jeg f.eks. ved at bruge u-jernet som skrabejern: jernet drejes med udfræsningen ind mod træet og opad sådan, at jernet skraber med midten af den ene side som vist på tegning 1. Da jernet bruges som skraber skal fasen IKKE ligge an mod træet, som det ellers er den vigtigste regel at følge ved trædrejning.
    Når overfladen er rettet af, drejes jernet, så fasen ligger an mod træet og spidsen peger ud mod kanten. Det kan være en ret upraktisk stilling at skulle dreje i, hvis man har en drejebænk med lange vanger. Man må så sidde på eller læne sig over vangerne.

2. Hvis emnet er firkantet (eller ottekantet, hvis man har savet hjørnerne af en firkantet klods) drejes hjørnerne først af. Første gang man prøver det, virker det lidt ubehageligt, men det er ikke svært, hvis man bruger den rigtige teknik, som er præcis den samme, som man ville bruge, hvis emnet var rundt og ikke havde hjørner. Det er bare endnu mere vigtigt at man overhovedet ikke trykker jernet ind mod træet da det ellers vill bumpe mod hjørnerne. Hvis jernet ikke skærer, skal man IKKE trykke hårdere mod træet men bevæge spidsen af håndtaget sådan, at spidsen af æggen peger en anelse mere ind mod træet. Og det er en regel, der gælder generelt: man skal overhovedet ikke trykke ind mod med jernet!
    Det kan være en fordel at starte helt ude på hjørnet, men ikke før man har en vis øvelse. Man skal her langsomt bevæge jernet ind mod emnet, ind til det lige akkurat rører træet. Fasen skal være næsten parallel med overfladen men med spidsen af æggen en anelse væk fra træet. Herefter køres jernet forsigtigt frem og tilbage mens spidsen af æggen langsomt bevæges ind mod træet ind til jernet begynder at skære.
    Hjørnerne drejes ved at dreje længere og længere 'rundt om hjørnet' som vist på tegningen. Man fortsætter til hjørnerne er helt væk.
    Når emnet er drejet ned, så hjørner, skævheder og uplanheder er fjernet og jernet får fat hele vejen rundt kan man begynde selve formningen af skålen:

3+4. Start med at lave rundingen ude ved kanten. Der fortsættes til skålen nærmer sig den endelige ydre form. Hvis man er begynder, bør man undgå at lave skålen for dyb eller at får en for skarp runding i kanten af bunden (de to øverste af de små tegninger), fordi man så ellers ikke kan dreje med et almindeligt u-ståls fas mod træet i bunden af skålen. Ligesådan bør man undgå at kanten buer indad foroven (den nederste af de små tegninger).

5. Der drejes en tap (eller et hul) til opspændning på spændepatronen. Størrelsen og formen afhænger helt af spændepatronen. Hvis det er tanken at dreje tappen af til sidst, er det en god ide nu at lave et lille hul i centrum af bunden, som kan bruges til at styre pinolen med ved afdreningen af tappen. Hullet kan simpelt hen laves ved at skubbe pinolen ind i træet, så den efterlader et mærke.
    Herefter drejes skålens yderside, så den får den endelige form. Det er svært at opnå en fuldstændigt jævn kurve i begyndelsen, Der vil som regel være små buler og bølger. De kan forsigtigt fjernes med et fladt skrabejern. Det kan reducere pudsearbejdet betydeligt.
    Hele undersiden (ydersiden) af skålen pudses med slibepapir. Nogle vælger at give undersiden af skålen overfladebehandling, f.eks. olie, på dette tidspunkt.

6. Skålen tages nu af drejebænken, skrues af planskiven og monteres i spændepatronen i drejebænken. Skålen udhules startende i midten som pilene angiver. Det er nemmest at starte med fasen parallel med topfladen og så dreje sk&aereretningen nedad mod bunden af skålen. Det er vanskeligere at starte snittet fra kanten af skålen direkte mod bunden af skålen uden at jernet 'løber' og ødelægger overfladen. Se nogle fiduser under 'tips'.
    Ligesom på ydersiden er det svært at undgå buler og bølger på indersiden. De kan forsigtigt fjernes med et buet skrabejern. Til sidst pundses indersiden af skålen.


Afdrejning af bunden

Mange vælger at vende skålen og dreje bunden igen, så mærkerne fra spændepatronen fjernes, eller hele tappen, som spændepatronen spændte på fjernes eller omdannes til en fod. Der er flere måder at spænde skålen op på til afdrejning af bunden, og metoden afhænger til dels af skålens facon.

Den letteste måde at spænde skålen op på er at bruge 'jumbobakker' (figur 7), hvis man altså har et sæt - de er ret dyre. Det kan ikke gøres, hvis det er en barkkantskål med uregelmæssig kant eller hvis kanten af skålen buer for meget indad som vist i figur 8 (det er en noget sværere form at dreje). I mange tilfælde, kan man bruge jumbobakkerne direkte, men ved store eller dybe skåle, er det en god ide at bruge pinolen som støtte.

En metdode, der ikke kræver specialudstyr er simpelthen at lave en træpatron. Man kan lave en, der passer specifikt til skålen som vist i figur 8, eller man kan som vist i figur 9 have et par i forskellige standard størrelser.



Søg på mine sider:


Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.


Tilbage til 'Introduktion til trædrejningsteknikker'

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning