Til startsiden Read this page in Egnlish

Trædrejningstips og -ideer

Her samler jeg med tiden forskellige tips og ideer. Der kommer mere hen ad vejen. Ideer til, hvad du kan dreje, finder du her .

Har du ideer, som du synes andre kunne have glæde af, kan du sende dem til mig. Så vil jeg tilføje dem til siden - med dit navn, hvis du ønsker det. Du er også velkommen til at stille spørgsmål.

Læs om:
Dybfrysning!,   Flosser træet,   Start uden at jernet 'løber',   U-stål i dyb skål,   Brug af medbringeren,   Lav en fleksibel passer,   Drejning af kugler,   Slår emnet,   Træpatroner,   Tyngdepunkt for uregelmæssige emner

Du kan finde flere tips (på engelsk) på: WoodCentral's Articles & Reviews.



Dybfrysning!

Hvis man er nødt til at stoppe drejningen af et stykke grønt (frisk) træ kan man lægge det i fryseren (eller udendørs om vinteren) ind til man skal arbejde videre med det (det skal naturligvis først tøs op - evt i mikrobølgeovn). Ved frysning undgår man, at træet tørrer og derved slår sig og revner og man undgår svampeangreb, som man kan få, hvis man bare bruger en plastikpose for at forhindre udtørring. Hvis træet skal gemmes i længere tid, kan det lægges i en plastpose for at undgå den lille udtørring, der trods alt sker, selv om træet er frosset.


Flosser træet

Hvis træet er porøst og flosser eller rives op hjælperdet at give det olie eller evt. en anden overfladebehandling, man vil bruge. Det giver naturligvis problemer med tilstopning af slibepapiret ved den efterfølgende pudsning, men meget mindre end hvis træet er revet op. Man kan også vælge vådslibning med olie, og så er det jo kun en fordel.
    Er træet meget meget løst, f.eks. ved rådangreb, kan man bruge tynd cyanoakrylatlim ('sekundlim').


Start uden at jernet 'løber'

Når man skal starte drejningen fra overfladen og ind i træet med et u-stål eller et rør, f.eks. ved udhulingen af en skål, er det svært at undgå, at stålet 'løber', fordi æggen ikke holdes helt lodret. Er man meget øvet, kan man godt holde æggen lodret, men for os andre, kan det være svært. Én løsning er at dreje stålet, så det skraber, ind til det har fået fat, og så rotere det, så det skærer. En bedre løsning er at holde stålet næsten lodret og støtte det med tommelfingeren, som holdes godt fast til anlægget. Man skal så selvfølgelig vende stålet, så man er sikker på, at det vil løbe hen mod tommelfingeren, dvs. med fasen mod tommelfingeren og vippet en smule fra lodret mod tommelfingeren.
    En anden løsning er at bruge spidsen af en mejsel til starte snittet med.


U-stål i dyb skål

Når man f.eks. drejer en dyb skål eller en skål med et skart 'hjørne' i bunden med et u-stål, vil man på et tidspunkt ikke længere kunne bruge slibefasen som støtte for stålet, og det bliver så meget vanskeligt at styre.
    Her kan det være en hjælp at støtte stålet mod kanten af skålen og eventuelt rotere det, så udfræsningen kommer mere opad. En anden løsning er at bruge et u-stål slebet til en større vinkel. Eller man kan bruge et u-jern med en ikke-standard-slibning, f.eks. 'fingernail/swept-back grind' eller 'irish grind' eller en speciel drejekrog eller et ringstål til drejningen af bunden af skålen. Hvis intet andet er muligt, kan man prøve at bruge en skraber.
    Et lignende problem opstår på siden af smalle dybe hulninger. Her kan man på et tidspunkt ikke længere komme til at skære med et u-stål med almindelig slibning. Her kan det hjælpe lidt med et u-stål slebet med en spidsere vinkel, men et af de andre specialstål nævnt ovenfor er en bedre løsning. Melvyn Firmager har udviklet en speciel slibning af u-stålet, der ligefrem kan bruges til at bore huller direkte ind i træet ('nib gouge') og en anden slibning, som kan dreje (næsten) parallelt med jernets længdeakse ('swept-back gouge').


Brug af medbringeren

Nogle medbringere har en temmelig stor keglespids i midten. Det kan betyde, at keglen giver stor modstand, når medbringeren skal drives ind i træet, så kløerne ikke får ordentligt fat. Én løsning er, at slibe keglen slankere, men det er vanskeligt, da den er af hærdet stål og den er svær at komme til med en slibesten. En anden løsning er at bore for i træemnet.
    Til emner, der ikke er plane på enden, kan bruges en medbringer med to kløer. Specielt her, men også for medbringere med tre og fire kløer, kan der være en risiko for, at medbringeren flækker træet. Det problem kan reduceres, ved at anbringe medbringeren rigtigt i forhold til træets årer, men bedre er det at bore for til hver klo og til keglen.


Lav en fleksibel passer

Til at måle godstykkelsen i en skål under drejningen er en krumpasser eller en dobbelt-krumpasser nyttig. Hvis man arbejder med mere hule former som dybe skåle eller krukker og lignende, kan én passer ikke klare alle opgaverne så man er nødt til at have et arsenal af forskellige størrelser og faconer. Det er dyrt, upraktisk og det fylder.
    En smart og billig løsning er at lave sin egen fleksible dobbelte passer. Det kan gøres ved at lodde to kraftige kobbertråde (f.eks. fra kraftigt installationskabel) fast på hver sin plade af messing eller kobber. Pladenre skal loddes fast på midten af trådene. De to plader skrues eller nittes sammen gennem et hul i midten med trådene på ydersiderne. Nu har man en passer, der kan bukkes i facon, så de passer til et hvert formål. Hvis man sørger for, at der er samme afstand fra nitten og ud til alle trådenderne, når man bukker trådene i facon, og begge trådpars spidser rører hinanden når passeren er lukket, kan man måle godstykkelsen som afstanden mellem de to tråde, som er frie når de andre to ender rør hver sin side af væggen. I stedet for at lodde trådene fast, kan de spændes fast ved at bukke (skære) pladerne rundt om trådene. Så kan f.eks. træ, jern eller aluminiumplade bruges. Trådene kan også limes fast.
    Brian Clifford har en beskrivelse af en anden tykkelsesmåler, som man selv kan lave (på engelsk). Den kan også laves i bøjelig tråd, så den kan bukkes i facon så den passer til det enkelte emne.


Drejning af kugler

Der er mange måder at dreje kugler på. Man starter altid med at dreje emnet så kugleformet som muligt opspændt mellem medbringer og pinol eller kun opspændt i den ene ende i en spændepatron. Man drejer først det firkantede emnet rundt på langs. Derefter stikkes ind så der afsættes et stykke med samme bredde som diameteren. Dette stykke drejes derefter så kugleformet som muligt, eventuelt ved hjælp af en skabelon. Derefter drejes kuglen helt fri. Den bliver derved perfekt rund i drejebænkens omdrejningsretning, men på den anden led kniber det normalt.
    Man må så vende kuglen 90° om en lodret akse og spænde den op i drejebænken, så man kan dreje den rund på den anden led også. Kuglen kan om nødvendigt monteres og drejes i flere retninger for at sikre, at den bliver helt rund. Til sidst pudses den forsigtigt og ikke for meget, da pudsningen gør kuglen oval fordi der tages mere af i sidetræet end i endetræet.
    Der er flere måder at spænde kuglen op på her. Det simpleste er at lave en træpatron, som passer til kuglen, men den passer så kun til den ene størrelse kugle. Et sted på nettet har jeg set dette forslag:

            

Man laver to patroner af træ, begge med en fordybning til at holde kuglen. Den ene patron monteres i spændepatron (den kunne også monteres på spindelens gevind eller i spindelens konus) og den anden sættes i en medløbspinol. På billedet ovenfor er der yderligere lagt o-ringe ind mellem patron og kugle, så risikoen for mærker i kuglen fra patronen undgås, men o-ringene kan sagtens undværes - de gør det faktisk også vanskeligere at centrere kuglen ordentligt. Uden o-ringe kan patronerne også laves meget mindre så det bliver nemmere at komme til at dreje kuglen. Bruges en blød træsort med afrundede kanter, f.eks. lind, er problemerne med at der sættes mærker i kuglen også reduceret.


Slår emnet

Drejeemnet slår ofte lidt, når det er sat i drejebænken efter at have været taget af. Hvis det skyldes, at emnet sidder skævt, kan problemet tit løses ved at anbringe et stykke tape på spændepatronen, planskiven eller hvad emnet nu er monteret med. Tapen skal anbringes på fladen, der lægger an mod spindelen og det skal anbringes ud for det sted, der slår mest udad.
    Hvis emnet slår, fordi det har ændret fugtindhold, hjælper metoden normalt ikke, da emnet for det meste så får to høje punkter og to lave punkter.


Træpatroner

Træpatroner er fantastiske fordi de kan laves, så de passer til de mest særprægede emner. De laves bedst af en blød træsort. Modsat normalt er det ikke bedst at kunne dreje til en perfekt glat og blank overflade. En mere ru overflade opnået med skrabeteknik gør, at patronen holder bedre fast.
    Det er altid en god ide at gøre patronens overflade fugtig (men ikke drivende våd) før opspændingen, så holder den bedre fast, men det er selvfølgelig ikke altid, at man kan tillade at overfladen på det opspændte emne bliver fugtig.
    Hvis patronen ikke holder helt godt nok og man ikke kan/vil lave den om, kan man prøve at komme et stykke køkkenrullepapir (el.lign.) i klemme mellem patronen og emnet.
    Ved større emner er det en fordel, hvis pinolen kan sættes på som støtte. Der kan evt. sættes et stykke træ imellem for at undgå mærker.


Tyngdepunkt for uregelmæssige emner

Ved at kende tyngdepunktet på et emne, kan man vælge den mest stabile opspænding. Et godt gæt på tyngdepunktets placering kan fås ved at binde en snor rundt om emnet og hænge det i snoren. Tyngdepunktet vil nu ligge lige under snoren. For at finde centerpunktet på den flade, som emnet skal spændes op på, tegnes en streg ned over fladen på linie med snoren. Dette gentages nogle gange med emnet roteret i forskellige stillinger. Der, hvor stregerne krydser, er centrum for monteringen.


Søg på mine sider:


Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning