Drejning af en skål i grønt/frisk/vådt træ

Hvis man vil dreje en stor, dåb skål i eet stykke træ, må man normalt gøre det i frisk træ, da det for det meste ikke kan lade sig gøre at tørre træ i tykke stykker uden at det revner. Det er også muligt at lave andre ting en skåle i grønt træ, men skåle er langt det mest almindelige, så det bruges som eksempel her.
En anden grund til at dreje i frisk træ er, at det er en fantastisk fornøjelse at arbejde med. Det er meget nemt at dreje og det går som en leg at lave tykke og lange spåner i forhold til i tørt træ. Man skal bare være opmærksom på, at det kan sprøjte med saft fra træet!

Der er to muligheder ved drejning med grønt træ som udgangspunkt: Det mest almindelige er, at man grovdrejer skålen i vådt tær. Derefter tørres træet og til sidst derjes skålen færdig, pudses og overfladebehandles. Den anden mulighed er at dreje skålen færdig og pudse den med det samme for derefter at tørre den, denne mulighed omtales til sidst.

Mulighed 1: Grovdrejning, tørring og færdigdrejning

Tallene henviser til figuren til højre (billederne er set oppefra).

Ved drejning af en skål i grønt træ, begynder man oftest med et ret råt stykke af en stamme eller gren. Som omtalt under 'tørring af træ', er der stor risiko for, at træet revner under tørringen, hvis marven/centrum af stammen eller grenen er med i emnet. Det er derfor det sikreste at flække stammen/grenen eller dele den i endnu mindre stykker, der ikke har marven med.
Er udgangspunktet et flækket stykke af en 'Skive' af en stamme eller lignende, kan man eventuelt save det til med kædesav eller båndsav, så det bliver mere rundt, men det er ikke nødvendigt. Har man kædesaven fremme alligevel, kan det dog spare en del tid ved grovdrejningen.

1. Opsændingen kan gøres på mange måder (se evt. 'opspænding'). Som oftest er det letteste, som vist på figuren, at bruge en planskive med seks eller flere skruer til at skrue træet fast med (mange planskiver sælges med kun tre skruehuller. Så kan det anbefales, at bore flere skruehuller i planskiven). Det er ikke nødvendigt at høvle emnet hvis der bruges tilstrækkeligt mange og lange skruer tilat sætte det fast, medmindre det er meget ujævnt og så er det nok at hugge det til med en økse eller et stort stemmejern.
    Man kan også bruge barkpatron, skruepatron eller medbringer og pinol til opspændingen. Som medbringer er en planskive med tilspidsede maskinskruer (en 'Jumbomedbringer') god, da den kan komme igennem den bløde bark og i det hele taget holder bedre fat i grønt, blødt træ.
    Hvis emnet er stort og uregelmæssigt, er det en god ide at bruge pinolen som støtte, indtil emnet er rundt. Pinolen skal skubbes godt igennem barken for at få fat i det faste træ et stykke inde.

Husk at sætte drejebænken på langsomste hastighed, inden den startes!

Til grovdrejningen er et kraftigt u-stål på f.eks. 20 mm et godt værktøj, men man kan sagtens klare sig med et u-stål på 10 mm. Man begynder drejningen hel ude på 'hjørnet' af emnet på samme måde som beskrevet under drejning af en skål i tørt træ bortset fra at emnet ikke kan rettes af først.
    Den første del af drejningen gå meget langsomt fordi drejebænken må køre langsomt og fordi man kun skærer, når hjørnerne kommer forbi. Efterhånden bliver emnet mere og mere rundt og stålet skærer mere og mere af tiden og man kan også sætte hastighed op lidt efter lidt. Det er vigtigt, at man ikke presser stålet ind mod træet, da det bare vil øge bumpene fra den ujævne overflade.
    Bruges pinolen som støtte, kan det være svært at komme til på den midterste del af emnet, men den kan godt vente til pinolen fjernes, når den yderste del af emnet er drejet rund.
    Når emnet er rundt på ydersiden, rettes den flade side af. Det kan gøres ved at bruge u-stålet til at skrabe med som illustreret på tegningen: man holder ustålet med udfræsningen ind mod træet og lidt opad og skærer med den nederste del af æggen mens man trækker stålet imod sig selv. Fasen skal ikke vaære mod træet.

2. Nu fjernes pinolen og der drejes en tap eller en fordybning til opspænding i spændepatron. Sørg for, at der ikke er noget tilbage af bark eller det yderste svage vækstlag, da det ikke kan holde til opspændingen. Tappen skal være så stor, at der efter tørringen kan drejes lidt materiale af og spændepatronen stadig kan spænde om den. Til sidst laves et mærke med pinolen til brug ved en eventuel afretning efter tørringen og afdrejning af bunden.
Emnet tages af planskiven og vendes og spændes op i spændepatronen. Udhulingen kan gøres fuldstændig som i beskrivelsen af drejningen af en skål i tørt træ. Væggene i skålen skal normalt være fra knap 2 cm og op til 5 cm tykke alt efter skålens størrelse - mere, hvis tykkelsen skal være stor på den færdige skål.

3. Skålen tages af spændepatronen og vejes og vægten og datoen noteres.
Tørringen kan gøres på mange måder. Jeg anbefaler at skålen lægges i en papiraffaldssæk som lukkes til og stilles et køligt sted, f.eks. i et uopvarmet kælderrum eller i skyggen under et halvtag undendørs. Med f.eks. en uges mellemrum vejes skålen, og når den ikke mere taber ret meget i vægt, kan den flyttes ind i et opvarmet rum, stadig i den lukkede papirsæk. Herefter fortsætter vejningerne, og når vægten er næsten stabil, kan sækken åbnes. Efter yderligere et par uger kan skålen tages helt ud af sækken og stilles frit et par uger. Hele processen tager typisk 2-3 måneder.
Kan man ikke vente eller har man lyst til at eksperimentere, kan man prøve tørring i mikrobølgeovn.

4. Når skålen er tørret, vil man se, at den har slået sig og er krympet. Træet har trukket sig sammen på tværs af årerne men er stort set ikke krympet på langs af årerne. Det betyder, at skålen er blevet lidt oval og kanten af skålen er højest på de to steder, der var nærmest midten af den oprindelige stamme.
    Alt dette betyder, at det muligvis kan være svært at spænde skålen op i spændepatronen. Man skal sørge for, at årerne i skålen går diagonalt i forhold til bakkerne på spændepatronen (forudsat at den har fire bakker) for at spænde bedst muligt på den ovale og uregelmæssige skål. Dvs. årerne skal løbe fra mellemrummet mellem to bakker og til det mdsatte mellemrum mellem de to andre bakker.
    Hvis man ikke kan få en solid opspænding af skålen, må man rette tappen, der spændes på, af. Det gøres ved at spænde skålen op som beskrevet under afdrejningen af bunden af en skål drejet i tørt træ.

Monter skålen i spændepatronen og start drejebænken ved en lavere hastighed end normalt for størrelsen af emnet, og sæt så hastigheden op, men ikke mere end at der ikke er vibrationer.
    Den indvendige drejning gøres fuldstændig som på det samme punkt for en skål drejet o tørt træ. Man skal dog tage forsigtige spåner i starten ind til emnet er blevet rundt. Man skal undgå at presse stålet ind mod træet, da det vil øge bumpene fra den ovale skål (man skal i øvrigt altid undgå at pressse stålet mere end ganske let mod træet).
    Når emnet er rundt indvendig, drejes det rundt udvendigt. Denne proces er lidt vanskelig, da der skal drejes fra spændepatronen og ud mod kanten af skålen, og det er umuligt at kommet til at dreje i den retning inde ved spændepatronen. Det inderste kan godt drejes nogenlunde til mod årerne, altså i retningen ind mod spændepatronen, men det kan også vente til bunden alligevel skal drejes af.
    Når skålen er rund udvendig også, kan man begynde at forme den. Hvis det er en stor skål eller den skal være tynd, må man starte ude ved kanten og arbejde sig indad i bidder. Man skal altså ved store/tynde skåle dreje skålen færdig stykke for stykke ude fra kanten og ned mod bunden, ellers vil den blive ustabil og det vil blive umuligt at dreje det yderste stykke færdigt når skålen er tynd og blød på det inderste stykke.

Når hele skålen er drejet færdig og pudset undtagen bunden omkring spændepatronen, tages skålen ud af spændepatronen. Herefter spændes den op som omtalt under beskrivelsen af afdrejningen af bunden af en skål drejet i tørt træ, og bunden drejes og pudses. Til sidst overfladebehandles skålen.

Mulighed 2: Færdigdrejning i én omgang

Man kan også vælge at dreje skålen færdig i frisk træ. Det vil betyde, at den slår sig mere eller mindre, når den tørrer, og det kan udnyttes til at give en mere spændende form på skålen.
    Skålen drejes fuldstændig som om den blev drejet i tørt træ ind til den skal pudses. Man kan dog være nødt til at sørge for at den ikke tørrer for meget ud under vejs ved at sprøjte den imed vand eller lægge den i vand ind i mellem. Hvis man skal holde en pause, må emnet pakkes in i plast for at undgår, at det tørrer, og hvis pausen skal være mere end til næste morgen, kan det være en god ide at pakke emnet ind i plast og fryse det ned, så der ikke dannes skimmelsvamp (mug) på det.
    Til pudsningen kan man vælge enten at pudse skålen mens overfladen er våd eller at vente, til overfladen er tør.
    Vælger man at pudse skålen med våd overflade, gøres det med vådslibepapir, som jævnligt skylles rent i en bøtte vand.
    Vil man pudse skålen, når overfladen er blevet tør, gøres det på helt almindelig vis med aklmindeligt slibepapir. Man kan evt. tørre overfladen med en hårtørrer for hurtigere at kunne komme til at pudse. Man skal passe på at overfladen ikke bliver for varm lokalt, dels ved opvarmnig fra slibepapiret og dels fra hårtørreren; det giver risiko for revner.

Skålen tørres herefter helt, evt. i mikrobølgeovn, og når skålen er tør, kan den overfladebehandles. Har den slået sig og vipper for meget, kan man rette bunden af som beskrevet under drejning af en skål i tørt træ. Man kan undgå dette ved at dreje en ring på bunden af skålen og skære det meste af den ad, så der kun bliver tre fødder tilbage.

Tilbage til 'Introduktion til trædrejningsteknikker'

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning

Søg på mine sider:

Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.